*
MALERIET SOM DELS NOTE BLOK, MELLEM 1980 & 1983, DELS SOM ORALT OBJEKT, MELLEM MIDT I 80'ERNE & 2010.
*
HVORDAN SKRIVES HISTORIEN & AF HVEM?
Under udarbejdelse! Skrevet i staccato. Trykfejl, stavefejl, gentagelser, syntaks, osv. rettes ganske snart. (Maleriet som oralt objekt vil sige at det bygger paa subjekts tale og moedet med den sproglige anden/Anden).
Det handlede nu for mig ikke nødvendigvis om at være ”dygtig” kunstner der kunne male "gode" malerier. Maleriet handlede mere om nogle udpegninger, der rakte længere ud over, også ud over identitet opfattelsen, sådan som jeg opfattede det. En markering af et historisk og politisk terræn og for så vidt et tilhørsforhold, malet her og nu, uden de større færdigheder, uden at billederne af den grund var mindre intelligent. Jeg undersøgte termerne, og den plads i samfundet, hvor jeg og mit subjekt talt fra.
MALERIET ER EN NOTE BLOK.
Hurtigt malede billeder i 1981, 1982 og 1983. Lærredet var en notes blok, som en filmrulle, udpegende historie og betydninger. Tidens kendetegn (hane kam). Mulige krydsfelter, mimende, efterlignede, kopi af ingen ting, kopi uden original. Et simulacre kunne man maaske tro og dog ikke helt alligevel. Men krydsfelter og noter, fra litteratur og film, i baade den offentlige og i den private sfære. Hæftede mig ved de nye tyske film. Komplet Fassbinder kavalkade blev vist i forskellige biografer i København mellem 1982-1983, og interessere mig for efterkrigstiden. 68-generatione som pressede forældre til at indrømme hvilket forhold de havde haft til Nazi-Tyskland, og effekten efter disse konfrontationer. Effekten fra konfrontation især sprængfelt i Tyskland. En af årsagerne til jeg også interesserede mig for aspekter af Beuys objekter, og Immendorfs malerier, generationen efter, fx. de Neue Wilde, Junge Wilde, Neue Heftige, postgeneration Baader-Meinhof (sympatiserede ikke med deres metoder) som kammede over, for at finde ud af hvad deres diskurs udpegede. Murens fald i 1989 og min udstilling ”Ad-skillelser ”fra finger til mund” Vestsjællands Kunstmuseum, Sorø (1989)).
Fassbinders tv serie (og film) ”Berlin Alexanderplatz“ vist i dansk fjernsyn, omhandlende 30’ernes gryende nazi tyskland (som jeg delvis sidestillede med en gryende nationalisme i DK i og med Glistrup, Pia (DF) & co.). Men det udelukkede mig ikke fra at se Dallas.
Havde ikke i begyndelsen af 80erne, og har ikke, kunstner favoritter som sådan, ud over at nogle værker (og mange forskellige endda) sagde mig mere end andre, uanset generation og nationalitet, hvilket man kan se i mine malerier fra begyndelsen af 80’erne. Årsagen til jeg ikke citerer navne. Mine malerier var som notesblokke. Visse hurtigt noteret. Tydeligt henvisende til det ”oprindelige”, til tider nærmest kopierende, udpeger historie; mennesket rettigheder i samfundet, humanitetens ret og vrangsider & demokratiet som ikke er en selvf
Under udarbejdelse! Skrevet i staccato. Trykfejl, stavefejl, gentagelser, syntaks, osv. rettes ganske snart. (Maleriet som oralt objekt vil sige at det bygger paa subjekts tale og moedet med den sproglige anden/Anden).
Det handlede nu for mig ikke nødvendigvis om at være ”dygtig” kunstner der kunne male "gode" malerier. Maleriet handlede mere om nogle udpegninger, der rakte længere ud over, også ud over identitet opfattelsen, sådan som jeg opfattede det. En markering af et historisk og politisk terræn og for så vidt et tilhørsforhold, malet her og nu, uden de større færdigheder, uden at billederne af den grund var mindre intelligent. Jeg undersøgte termerne, og den plads i samfundet, hvor jeg og mit subjekt talt fra.
MALERIET ER EN NOTE BLOK.
Hurtigt malede billeder i 1981, 1982 og 1983. Lærredet var en notes blok, som en filmrulle, udpegende historie og betydninger. Tidens kendetegn (hane kam). Mulige krydsfelter, mimende, efterlignede, kopi af ingen ting, kopi uden original. Et simulacre kunne man maaske tro og dog ikke helt alligevel. Men krydsfelter og noter, fra litteratur og film, i baade den offentlige og i den private sfære. Hæftede mig ved de nye tyske film. Komplet Fassbinder kavalkade blev vist i forskellige biografer i København mellem 1982-1983, og interessere mig for efterkrigstiden. 68-generatione som pressede forældre til at indrømme hvilket forhold de havde haft til Nazi-Tyskland, og effekten efter disse konfrontationer. Effekten fra konfrontation især sprængfelt i Tyskland. En af årsagerne til jeg også interesserede mig for aspekter af Beuys objekter, og Immendorfs malerier, generationen efter, fx. de Neue Wilde, Junge Wilde, Neue Heftige, postgeneration Baader-Meinhof (sympatiserede ikke med deres metoder) som kammede over, for at finde ud af hvad deres diskurs udpegede. Murens fald i 1989 og min udstilling ”Ad-skillelser ”fra finger til mund” Vestsjællands Kunstmuseum, Sorø (1989)).
Fassbinders tv serie (og film) ”Berlin Alexanderplatz“ vist i dansk fjernsyn, omhandlende 30’ernes gryende nazi tyskland (som jeg delvis sidestillede med en gryende nationalisme i DK i og med Glistrup, Pia (DF) & co.). Men det udelukkede mig ikke fra at se Dallas.
Havde ikke i begyndelsen af 80erne, og har ikke, kunstner favoritter som sådan, ud over at nogle værker (og mange forskellige endda) sagde mig mere end andre, uanset generation og nationalitet, hvilket man kan se i mine malerier fra begyndelsen af 80’erne. Årsagen til jeg ikke citerer navne. Mine malerier var som notesblokke. Visse hurtigt noteret. Tydeligt henvisende til det ”oprindelige”, til tider nærmest kopierende, udpeger historie; mennesket rettigheder i samfundet, humanitetens ret og vrangsider & demokratiet som ikke er en selvf
Hollywoodfrue: - Hugh Hefner kysser mig påmunden Kilde: http://ekstrabladet.dk/flash/filmogtv/tv/article1446534.ece#ixzz14bRiwLKdgelighed osv.
Pasolinis film og digte rystede mig. Ny fransk og tysk film blev milepæle, runestokke jeg støttede mig til. Wenders’ ”Paris Texas” (1984), (Poul Klees ”Angelus Novus” i følge Walter Benjamin i Wim Wenders helt fantastiske fim ”Der Himmel über Berlin” (1987) introducerede mig virkelig for alvor til Benjamin). Warhols film. Factory & Velvet Underground; Warhols fabelagtige evne til at udstrække en slags revolutionær kedsomhed! Historien og gåden om Kasper Hauser (af dels Herzog, dels Truffaut) gjorde fandens til indtryk. Opdagede film mager af mit eget køn på et langt senere tidspunkt så som super vigtige filmmager Margareth Von Trotter mfl. Gik i biffen 3 til 4 gange per uge og så mindst 2 i film i rap per aften. Var til et utal af koncerter (Nina Hagen) og i Saltlageret. Genkender adskillige spor fra film i mine notes blok, altså i mine malerier. Tina Turner i Mad Max’s og med hane kam. Underlig ørken biler. ”Repliks” à la dem i Blade Runners. Filmen ”Kampen om ilden”, ulidelig latterlig. Og i et tilbageblik minede disse Pasoliniske landskaber mig i øvrigt om landområder i Norge, og det satte aftryk i mine billeder. Noterede det i mine malerier.
For eksempel maleriet (illustreret i Billedstorm s. 43): ”Hvorfor er jeg så transfattig (1983)” en krydskobling mellem på den ene side en sætning jeg forbinder med Per Aage Brandt, som han muligvis henviser til Bent Rosenbaum, som sagde mig noget, som jeg hørte sådan, ”det er svært at kysse når hovedet ligger på det andet bord”. Krydset med nogle små figurer der minder om disse folde papir figurer tilhørende en replik i Blade Runner. Det repeterende! Det ”transfattige” udpeger et vendepunkt, henvisende til subjekts minimale diskursive plads, nærmest immobilt midt i den postmoderne 80’er flow, hvor alt tilsyneladende var muligt, bildte man sig ind! En ret imaginær indbildning mente jeg dengang.
Arbejdede på mine malerier i Super 8 (på kunstakademiet) hvor jeg blandt andet malede malerierne til ”Kniven på Hovedet”, mens de andre fra samme udstilling arbejde på Frederiksholms kanal. Efter udstillingen ”Kniven på Hovedet” flyttede jeg ned til Frederiksholmskanal og malede videre der. Flyttede derefter i 1983 til Rosen ørns Alle (huset er revet bed i dag, det var vist en nedlagt te fabrik, lige over for det tidligere Radiohus), hvor Værkstedet Værst holdt til, og arbejdede videre der indtil. Værkstedet værst (Erik Frandensen, Lars Nørregaard..) arrangerede en udstilling (som jeg ikke husker navnet på) i et af lokalerne på Rosenørnes Alle. Jeg deltog ikke for jeg var ikke inviteret, men holdt i stedet min egen ”alternative” udstilling i halen som alle blev nødet til at gå igennem for at kunne se Værst ’s udstilling. I anledning af dette arrangement mødet jeg kunsthandler Sven Hansen som jeg begyndte at handle med. Dagen efter udstillingen kom han forbi og hentede maleriet ”Hvorfor er jeg så transfattig” (190 x 300 cm, 1983, malet på Akademiet, Frederiksholms kanal). Sven spændte det todelte maleri på hans bagage bæger på hans stationcar, kørte det til Herning, og solgte det til Seminaret i Herning.
Kort efter flyttede jeg fra Rosenørns Alle og installerede mig, alene, i ”Tårnet”, Frederiksberg Allé 52, og arbejde videre der indtil 1991.
MALERIET ER ET ORALT OBJEKT (2009).
Randers Kunstmuseum, maj-august 2009.
http://berit-heggenhougen-jensen.blogspot.com/2009/06/navnet-og-dets-plads-name-and-its-place.html
Littt. Ud-Tryk Randers Kunstmuseum
Pasolinis film og digte rystede mig. Ny fransk og tysk film blev milepæle, runestokke jeg støttede mig til. Wenders’ ”Paris Texas” (1984), (Poul Klees ”Angelus Novus” i følge Walter Benjamin i Wim Wenders helt fantastiske fim ”Der Himmel über Berlin” (1987) introducerede mig virkelig for alvor til Benjamin). Warhols film. Factory & Velvet Underground; Warhols fabelagtige evne til at udstrække en slags revolutionær kedsomhed! Historien og gåden om Kasper Hauser (af dels Herzog, dels Truffaut) gjorde fandens til indtryk. Opdagede film mager af mit eget køn på et langt senere tidspunkt så som super vigtige filmmager Margareth Von Trotter mfl. Gik i biffen 3 til 4 gange per uge og så mindst 2 i film i rap per aften. Var til et utal af koncerter (Nina Hagen) og i Saltlageret. Genkender adskillige spor fra film i mine notes blok, altså i mine malerier. Tina Turner i Mad Max’s og med hane kam. Underlig ørken biler. ”Repliks” à la dem i Blade Runners. Filmen ”Kampen om ilden”, ulidelig latterlig. Og i et tilbageblik minede disse Pasoliniske landskaber mig i øvrigt om landområder i Norge, og det satte aftryk i mine billeder. Noterede det i mine malerier.
For eksempel maleriet (illustreret i Billedstorm s. 43): ”Hvorfor er jeg så transfattig (1983)” en krydskobling mellem på den ene side en sætning jeg forbinder med Per Aage Brandt, som han muligvis henviser til Bent Rosenbaum, som sagde mig noget, som jeg hørte sådan, ”det er svært at kysse når hovedet ligger på det andet bord”. Krydset med nogle små figurer der minder om disse folde papir figurer tilhørende en replik i Blade Runner. Det repeterende! Det ”transfattige” udpeger et vendepunkt, henvisende til subjekts minimale diskursive plads, nærmest immobilt midt i den postmoderne 80’er flow, hvor alt tilsyneladende var muligt, bildte man sig ind! En ret imaginær indbildning mente jeg dengang.
Arbejdede på mine malerier i Super 8 (på kunstakademiet) hvor jeg blandt andet malede malerierne til ”Kniven på Hovedet”, mens de andre fra samme udstilling arbejde på Frederiksholms kanal. Efter udstillingen ”Kniven på Hovedet” flyttede jeg ned til Frederiksholmskanal og malede videre der. Flyttede derefter i 1983 til Rosen ørns Alle (huset er revet bed i dag, det var vist en nedlagt te fabrik, lige over for det tidligere Radiohus), hvor Værkstedet Værst holdt til, og arbejdede videre der indtil. Værkstedet værst (Erik Frandensen, Lars Nørregaard..) arrangerede en udstilling (som jeg ikke husker navnet på) i et af lokalerne på Rosenørnes Alle. Jeg deltog ikke for jeg var ikke inviteret, men holdt i stedet min egen ”alternative” udstilling i halen som alle blev nødet til at gå igennem for at kunne se Værst ’s udstilling. I anledning af dette arrangement mødet jeg kunsthandler Sven Hansen som jeg begyndte at handle med. Dagen efter udstillingen kom han forbi og hentede maleriet ”Hvorfor er jeg så transfattig” (190 x 300 cm, 1983, malet på Akademiet, Frederiksholms kanal). Sven spændte det todelte maleri på hans bagage bæger på hans stationcar, kørte det til Herning, og solgte det til Seminaret i Herning.
Kort efter flyttede jeg fra Rosenørns Alle og installerede mig, alene, i ”Tårnet”, Frederiksberg Allé 52, og arbejde videre der indtil 1991.
MALERIET ER ET ORALT OBJEKT (2009).
Randers Kunstmuseum, maj-august 2009.
http://berit-heggenhougen-jensen.blogspot.com/2009/06/navnet-og-dets-plads-name-and-its-place.html
Littt. Ud-Tryk Randers Kunstmuseum
http://www.randers-kunstmuseum.dk/magasin/PDF_r/09/1-2_09.pdf
Aspekt af termen ”Navnet og dets Plads” kan beskrives - i sin måde at agere på - som en interaktiv flex aktivist og ”Culturel Jamming”. En historie skrivning der dels går ud på at genindskrive subjektets diskurs i billedet, dels at udvikle subjekts plads i demokratiet, for så vidt som hverken subjekt eller demokrati er en selvfølge. Med subjekts-Signifiant mener jeg det ubevidste som er struktureret som et sprog, og som styrer det bevidste, og her i subjekts forhold til den Anden (juni 2010)
Aspekt af termen ”Navnet og dets Plads” kan beskrives - i sin måde at agere på - som en interaktiv flex aktivist og ”Culturel Jamming”. En historie skrivning der dels går ud på at genindskrive subjektets diskurs i billedet, dels at udvikle subjekts plads i demokratiet, for så vidt som hverken subjekt eller demokrati er en selvfølge. Med subjekts-Signifiant mener jeg det ubevidste som er struktureret som et sprog, og som styrer det bevidste, og her i subjekts forhold til den Anden (juni 2010)
